<<< Tilbage
Billedbog (papbog) for børn i alderen 3-7 år. Skrevet af Frank Madsen. Udgivet af Forlaget Alvilda, 2016.
Forlagets beskrivelse:
Herlig billedbog for de mindste, hvor de kan høre om Kronborgs historie fra Erik af Pommern til svenskekrigene under Frederik den 3., hvor slottet blev besat af den svenske konges soldater. Fra Kronborg kunne de danske konger gennem 450 år opkræve sundtold af alle udenlandske skibe, der sejlede gennem Øresund. Kongernes Kronborg var i 1600-tallet et af de flotteste kongeslotte i Nordeuropa og kendt af sømænd i hver en havn.
Men “Mus og Konger på Kronborg” er også historien om de musekonger, der regerede i kasematterne under slottet, og som festede og bød op til springdans, når Danmarks konger holdt bal i Nordeuropas største riddersal. Ingen har tidligere hørt om kong Muserik Erobrerens, Godbid den Førstes og Knurhår den Femtes bedrifter. Nu kan du blive den første, der hører deres historie!
“Mus og Konger på Kronborg” er illustreret i Sussi Bechs kendte, livfulde streg fuld af historiske detaljer.